3 tips til en nemmere have

Med disse tre genveje til en have, der er nemmere at holde, sparer du tid på havearbejde. I stedet kan du bruge tiden på at nyde din flotte have. Se her, hvordan.

Går du og drømmer om en flot have, der ikke kræver specielt meget havearbejde? Mange vil gerne have en flot have, men orker ikke at investere den tid, det kræver, hvis haven skal stå fuldstændigt skarpt. 

Hvis du vil holde en smuk have, er det næsten en livsstil. Det behøver dog ikke at betyde, at du skal stresse og være irriteret over den. Det er slet ikke meningen, for haven skal nydes og være afslappende. Ikke omvendt. 

Heldigvis for dig er der råd at hente. Du er nemlig masser af tid at spare, når det kommer til både at vande haven, luge den og slå græsset. Læs med herunder, hvor du får tre konkrete tips til, hvordan du holder din have, uden det kræver alt for meget af din tid.

#1: Vælg de planter, der har det godt i din have

Hvis du har en have, hvor der er meget skygge i løbet af dagen, er det ikke nogen god idé at plante planter, der har behov for meget sollys. Det vil være et arbejde, der er umuligt at håndtere, og du vil ende med planter, der ikke trives.

Undgå samtidig at investere i planter, der kræver alt for meget vand. Det er en dum idé, da det kræver, at du bruger tid på at vande dem. Og det vil du gerne undgå, hvis du vil bruge så lidt tid på havearbejde som muligt.

#2: Vand dine planter automatisk

Skal græsplænen være grøn i løbet af sommeren, er det vigtigt, at den får tilstrækkeligt med vand. Det samme gælder for alle dine andre planter. Selvom det ofte regner i Danmark, oplever vi oftere og oftere, at der er sol på himlen stort set hele sommerhalvåret.

Her kan du med fordel opsætte et vandingssystem, der automatisk vander dine planter: Det fås i de fleste byggemarkeder, og ofrer du lidt flere penge på det, kan du få et vandingssystem med timer, så det eneste, du skal gøre, er at beslutte dig for, hvor ofte der skal vandes.

#3: Anskaf dig en græstrimmer

En græstrimmer som disse gør det muligt at komme til der hvor plæneklipperen har svært ved at nå. Den giver dig mulighed for at lave knivskarpe kanter, der ser godt ud.