Du har sikkert hørt om IP-adresser før. I den digitaliserede verden, vi lever i, slynger vi om os med forskellige IT-udtryk, men det er ikke os alle, der forstår dem til bunds. Du har måske fået at vide, at du skal passe på din IP-adresse, eller at din IP-adresse kan afsløre meget om dig. Men hvordan hænger det egentlig sammen?
Internettets identitet
IP står for Internet Protocol, og din IP-adresse er kort sagt dit internets identitet. På samme måde som dit cpr. nr. bruges til at identificere dig, så er IP-adressen også et nummer, der bruges til identifikation. Det identificerer nemlig din computer, telefon eller tablet, når du går på internettet. Det vil sige, at ét netværk har én IP-adresse, så alle, der logger på den samme internetforbindelse, vil have den samme IP-adresse. Når du har internet i dit hjem, er det derfor ikke kun dig, der har dette netværks IP-adresse, men også de mennesker som du lader logge på dit internet.
En ubeskyttet identitet
Din IP-adresse er altså langt fra så privat som dit cpr. nr. For det første benytter andre som sagt også IP-adressen, hvis de er på dit internet. For det andet er det IP-adressen, der forbinder dig med din aktivitet på nettet. De hjemmesider, du besøger, kan se din IP-adresse, og din internetudbyder logger din browserhistorik. Det vil sige, at din udbyder gemmer oplysninger om de hjemmesider, som besøges via din IP-adresse. Derfor er det vigtigt at være forsigtig med, hvad du går ind på, og at passe på med at lade andre bruge dit netværk, da det falder tilbage på dig. Du kan læse meget mere på MinIP.
Sikkerhed og anonymitet
Der er forskellige ting, du kan gøre for at sikre dig selv og dit internet. Hvis du gerne vil skjule din søgehistorik for andre, der bruger samme IP-adresse, kan du bruge de ”Private Browsing” funktioner, som findes i de forskellige browsere. Dette skjuler dog ikke din aktivitet for din internetudbyder, og det skjuler ikke din IP-adresse for de hjemmesider, du besøger. Vil du skjule din IP-adresse helt, skal du anskaffe dig en VPN-forbindelse.