Hvordan kan du tjene penge på din app?

Drømmer du om at få udviklet en app, som du kan tjene penge på? Så læs med her! Vi har samlet en række af de muligheder, du har for at tjene penge på din app. Når du arbejder med udvikling af apps, ved du også, at det kræver tid, ressourcer og kreativitet at få en succesfuld app. Særligt hvis den også skal generere indtægter til dig. Derfor er det også vigtigt, at du kender dine muligheder, så din udvalgte strategi kan indarbejdes i appen allerede under dens udvikling.

Annoncer

Annoncer er en oplagt måde at tjene penge via din app. Der findes forskellige typer af annoncer, som du kan implementere alt efter din apps type. Du kan fx implementere banner-annoncer eller belønnet videoannoncer.

Banner-annoncer

En af de mest almindelige metoder til at tjene penge på en app er gennem annoncer. Banner-annoncer er små reklamer, der vises i forskellige dele af appen og vil typisk blive vist i toppen eller bunden af skærmen. Der er også mulighed for at implementere annoncer, der fylder hele skærmen, og som dukker op på naturlige pauser i appens brug.

Belønnet video

Særligt i forbindelse med mobilspil er belønnet videoer en udbredt måde at vise annoncer på. Her får brugerne mulighed for at se en kort videoannonce i bytte for en belønning, fx virtuelle varer eller ekstra liv i et spillet. Det er med til at øge brugerens engagement, og samtidig giver det dig mulighed for at tjene penge på din app.

In-App køb

Ud over at implementere annoncer i din app, kan du også indarbejde In-App køb. Dette kan også anvendes på flere forskellige måder, fx gennem køb af virtuelle varer (i et spil) eller som en Freemium-model.

Virtuelle varer

Særligt i forbindelse med mobile spil, kan In-App køb være en meget lukrativ metode at tjene penge på din app. Ved at tilbyde køb af virtuelle varer, fx som mønter, klæder, materialer eller udstyr, kan brugerne få en bedre oplevelse med deres spil, så de kan nå endnu længere på kortere tid. Salget af disse virtuelle varer genererer løbende en indtægt til dig.

Freemium-model

Rigtig mange apps er udviklet efter freemium-modellen. Det betyder kort sagt, at appen kombinerer gratis og betalt indhold. Brugerne kan downloade appen gratis og bruge de mest grundlæggende funktioner uden at betale noget. Hvis brugeren ønsker at få endnu mere ud af appen og få adgang til premium funktioner eller indhold, skal der foretages et køb. Gennem denne forretningsmodel, bliver brugerne tilskyndet til at prøve appen og senere betale for en bedre oplevelse.

Abonnementer

Du kan også vælge at udvikle din app som en abonnementsmodel. Det sikrer dig en gentagen indtægtskilde, så du er sikret et fast beløb hver måned eller år. Abonnementer kan dermed være med til at sikre en stabil og gentagen indtægtskilde på. Det er blandt andet populært i apps som streamingtjenester, nyhedsapps og fitnessapps.

Som en del af abonnementsmodellen er det også muligt at tilbyde et freemium-abonnement, hvor brugerne kan få adgang til grundlæggende funktioner gratis, men skal abonnere for at få adgang til avancerede funktioner og indhold. Dette er særligt effektivt for apps, der leverer kontinuerlige tjenester eller opdateringer.

Engangskøb

Du kan også vælge at tilbyde din app som et engangskøb. Selvom det er blevet mindre almindeligt, kan apps stadig sælges som engangskøb. Det betyder, at brugerne betaler en fast pris for at downloade og bruge appen. Denne model fungerer bedst for apps, der tilbyder en unik og værdifuld service, som ikke kræver kontinuerlig opdatering eller vedligeholdelse.

Andre modeller annonceringsmuligheder

Ud over de førnævnte muligheder, findes der også mange andre måder at tjene penge på din app. Hvor de førnævnte muligheder er med fokus på at få betaling fra brugerne, kan du også undersøge dine muligheder for at tjene penge gennem sponseret indhold og partnerskaber. Her vil det altså være samarbejdspartnere, du tjener penge på frem for brugerne af appen.

Sponsoreret indhold

Du kan integrere sponsoreret indhold i appen på en naturlig måde. For eksempel kan en fitnessapp inkludere sponsorerede træningsprogrammer eller kost- og ernæringsråd. I dette tilfælde vil det være sponsorerne, der betaler for at få deres indhold vist til appens brugere, hvilket skaber en ekstra indtægtskilde for dig som udvikler.

Partnerskaber og affiliate marketing

Du har også mulighed for at indgå i partnerskaber med andre virksomheder – dette kan også være en effektiv måde at tjene penge på. For eksempel kan en rejseapp samarbejde med hoteller og flyselskaber for at tilbyde bookingmuligheder direkte i appen. Gennem affiliate marketing kan du som udvikler tjene en provision for hver booking eller køb, der foretages via appen.