Inspiration til kalendergaver

Kalendergaver er en sjov og hyggelig måde at tælle ned til juleaften på. Det kan være, at du har børn og derfor gerne vil finde på gode kalendergaver til dem. Det kan dog være svært at finde på kalendergaver, da det ofte skal være nogle små gaver. Desuden kan det være en god idé at finde små gaver, som børnene rent faktisk kan bruge til noget. Her i artiklen får du inspiration til tre forskellige kalendergaver, som du kan give til dine børn.

Varme juletrøjer

I december begynder vinterens kulde for alvor at bide, og derfor kan du give dit barn en varm juletrøje i kalendergave. Trøjen hjælper dit barn med at holde på varmen i det kolde vintervejr. Det flotte julemønster på trøjen er desuden med til at byde julestemningen velkommen i hjemmet. Du kan derfor give dit barn et stort smil på læben med en sjov og flot juletrøje i kalendergave.

Du kan købe sjove juletrøjer til dit barn i mange forskellige slags farver. Du kan derfor købe den varme trøje i dit barns yndlingsfarve. Der findes også mange forskellige og sjove mønstre på trøjerne. Det er derfor en god idé at vide, hvad dit barn godt kan lide. På den måde kan du nemmere finde en flot trøje, som falder i dit barns smag. Du kan også købe en juletrøje til dig selv, så hele familien kan gå rundt med matchende juletrøjer i december. Det vil helt sikkert skabe juleglæde i familien.

Snacks i gave

Det kan være, at du har et barn, som er på efterskole, eller som lige er flyttet hjemmefra. De vil derfor helt sikkert blive glade for at få snacks i kalendergaven. Hvis du vil lave små kalendergaver, der ikke er alt for dyre, kan du også gå i køkkenskabet.

Du kan lave en fin kalendergave ved at putte de tørre ingredienser til chokoladecookies i en flot pose eller æske. Ovenpå æsken eller posen kan du ligge et stykke papir, hvor du beskriver fremgangsmåden til at bage de sprøde cookies. På vejledningen skal du desuden også huske at skrive, hvis der skal tilføjes våde ingredienser til kagemassen.

Du kan også pakke en pose med popcornkerner ind i kalendergaven. Snacks fungerer godt som små kalendergaver, da det ikke koster meget, og desuden kan dine børn altid bruge snacks.

Finurligt julepynt

Det kan også altid være en god idé at give julepynt i kalendergave. Der findes meget flot og finurligt julepynt, som ikke koster mange penge, men som stadig vil pynte flot på værelset. Du kan både finde søde nisser til værelset, men du kan også finde søde julelyskæder, som kan sprede en hyggelig stemning på værelset.

Hvis du er glad for at nørkle med strikke- eller hækletøjet, kan du selv lave julepynt til dit barn. Der findes efterhånden mange forskellige gratis opskrifter på nettet, så du kan nemt finde et flot mønster til julepynten. Du kan desuden selv vælge de helt rette farver til julepynten, så det passer ind på dit barns værelse.